Tegneserietegning med Mikael Riesebeck

Allerede som barn byggede Mikael fantasiverdener med pen og papir, en fortælleform som senere blev hans levevej. Siden da har han fulgt i sporene på sine store forbilleder, fra Franquin til Drew Struzan, en inspiration som i dag ses både i de portrætter, han tegner, og i arbejdet med børnebogsserien Familjen Rysberg. Vi får indblik i, hvordan processen ser ud fra idé til færdigt værk, modgang undervejs og hvilke materialer der har en fast plads i atelieret.

Hej Mikael! Hvordan blev din interesse for tegneserietegning vakt?

Jeg har tegnet, så længe jeg kan huske. Som enebarn, opvokset i en lille by langt væk fra det hele, blev blok og papir min bedste ven. Heldigvis fik jeg en ligesindet ven, da jeg var 5 år. Vi lavede tegneserier og inspirerede hinanden til at blive bedre og bedre til at tegne. Vi var ude i skoven og lege og kom hjem om aftenen og tegnede vores eventyr fra den dag. Der er jo ingen grænser for, hvor langt man kan nå med et billede. Du kan skabe en anden verden, som du fylder med forskellige væsner eller fartøjer, mulighederne er uendelige. Det gjorde, at det føltes naturligt for mig at arbejde med special effects, da jeg blev ældre. "Effekter" er den ultimative kunstform. Her får du lov til at designe, bygge modeller (både fysisk og i 3D), filme, fotografere og sammensætte det hele i et program som Fusion, altså kombinere det med det filmede materiale.

Hvad arbejder du med lige nu?

Lige nu tegner jeg til Fredde Granbergs bøger om "Familjen Rysberg". Der er også nogle bestillinger på portrætter. Ellers står jeg meget på scenen og skuespiller.

Hvordan ser din kreative proces ud?

Det afhænger lidt af, om det er tegneserier eller mere "realistiske" billeder. Hvis jeg laver "realistiske" billeder, tager jeg udgangspunkt i forskellige fotos, som jeg sætter sammen til en komposition. Hvis jeg skal tegne portrætter, der skal være helt præcise, bruger jeg nogle gange en projektor til hurtigt at få komposition og proportioner op på papiret. Det gør, at jeg hurtigere kan gå i gang med det mere detaljerede arbejde med at tegne efter fotoet. Jeg kan spare mindst en hel dag på den måde og dermed få bedre økonomi i arbejdet. Men er det for min egen skyld, tegner jeg direkte på papiret og arbejder fra bunden. Så er der jo ingen deadline, så det må gerne tage lidt tid.

Seriefigurer er en helt anden ting, her skal man "studere" biler, bevægelser, dyr, hænder, udtryk og tøj. Her er historiefortællingen i fokus, og figurerne skal "spille" historien. Så skal det hele sidde på rygraden. Desuden er tuschning i sig selv en kunstform, der skal mestres. Jeg tuscher med pensel, detaljeret men virkelig sjovt! Så tegneserier er mere tidskrævende med alt forarbejdet og indlæringen af verden omkring dig.

Fortæl om en typisk dag i atelieret. Har du nogle rutiner?

Jeg har desværre ingen faste rutiner, det burde jeg måske have. Men når jeg har deadlines, for eksempel på bøger, sætter jeg mig ned og arbejder, så snart min datter er taget i skole, og prøver at sidde så mange timer som muligt. Så er det bare hårdt arbejde, det skal helst have været færdigt i går...

Hvilke materialer kan du ikke undvære?

Blyant, viskelæder og papir kan jeg ikke undvære! Der findes mange gode blyanter, men jeg er kommet til at holde af Faber Castell, fordi de har så mange varianter. Akvarelgrafit er for eksempel rigtig sjovt til at skabe teksturer og mærkelige vådt-i-vådt-effekter med blyant. Fabriano akvarelpapir 640g satinata og Clairefontaine mixed media 250g er det papir, jeg laver alle mine Rysberg-malerier på, fra skitse til færdig akvarel. Du kan gøre hvad som helst med det papir, det holder til det hele.

Derudover kan jeg godt lide Caran d'Ache Luminance-blyanter sammen med akvarelfarver fra Schminke og gouache fra Caran d'Ache, en fantastisk kombination. Jeg bruger også airbrush til visse effekter som lys, skygger og vignettering. Mit førstevalg er en Iwata Hi-Line HP-CH, et fantastisk værktøj! Jeg har også Harder & Steenbeck sprøjter, også virkelig gode. Men der er noget ved Iwata, der skiller sig ud. Fuld kontrol.

Har du nogensinde oplevet perioder, hvor kreativiteten svigter?

Åh ja! En frygtelig følelse. Jeg havde en periode på 10 år, hvor jeg ikke tegnede en eneste streg. Der skete svære ting i livet, så jeg fordybede mig i musik i stedet i de år. Jeg troede, jeg var stoppet med at tegne for altid! Men det at tegne sidder i kroppen som en del af min identitet, så da jeg begyndte at få det bedre, fandt jeg papir og blyant frem igen.

Hvordan vil du beskrive din stil?

Når det gælder min tegneseriestil, er det den såkaldte fransk-belgiske stil, der har inspireret mig mest. Ellers har jeg nok ikke min egen stil endnu, desværre. Jeg misunder dem, der har fundet deres identitet i deres maleri. Jeg føler mig ofte som en "copycat". Men måske kommer det en dag, min helt egen stil...

Hvor finder du din inspiration?

Jeg har haft nogle store forbilleder, som har inspireret mig gennem livet. Først var det André Franquin, mest kendt som skaberen af Gaston Lagaffe og arvtageren til Spirou. Efter ham kom Tome og Janry, som tog stafetten videre efter Franquin og løftede Spirou til nye højder. Drew Struzan, som desværre gik bort i år, er nok mit største idol. Hans plakater til Star Wars, ET, The Goonies og Indiana Jones, for blot at nævne nogle få af de projekter, han har efterladt sig, er fantastiske værker. Når det gælder mine portrætter, er det Drew, jeg har "lånt" mest fra. Hans teknik og filosofi omkring komposition, farvevalg og udførelse har hjulpet og inspireret mig meget.

Kan vi følge dit arbejde videre?

Jeg har en Instagram, @capocci_riesebeck, hvor min kæreste og jeg lægger vores ting op sammen. Hun laver "pattakonst", som hun kalder det, altså bryster i ler, der gør forskellige ting. Meget sjove kunstværker. Hun har allerede fundet sin unikke stil efter bare fem år! Mens jeg er laaaangt fra noget eget... uretfærdigt!? Men det er jo det, der gør det så sjovt at skabe! At alle kan – efter egen lyst og kreativ evne – skabe noget? Det er vigtigt at huske, når man går i detaljer eller gerne vil være "dygtig" og lave noget særligt. Risikoen er, at man "forbyder" sig selv bare at give los og lade det blive, hvad det bliver. Alle er faktisk kunstnere!

Mikael Riesebeck