Pen Store Talents 2024 - Åsa Maria Hellman

"September" af Åsa Maria Hellman

Vinder af Pen Store Talents 2024!

Blandt over 3000 bidrag, der deltog i årets konkurrence, løb Åsa Maria med førsteprisen. Hendes kreative og innovative brug af alle pennene i sættet har resulteret i et værk, der er både teknisk dygtigt og følelsesmæssigt gribende. Med en mesterlig komposition og en imponerende dybde bliver vi draget ind i billedet og efterlades med spørgsmål, der pirrer fantasien: Hvor er pigen på vej hen? Skal hun tage skridtet ind i billedet, eller er hun på vej ud derfra? I dette interview med Åsa Maria har vi stillet alle de spørgsmål, vi nu er nysgerrige på. Hvilken inspiration lå bag motivet, og hvad var hendes første reaktion, da hun modtog de 6 tilfældigt udvalgte penne?

Hej Åsa! Fortæl lidt om dig selv, og hvordan du hørte om konkurrencen.

Jeg bor i Kristianstad med min familie. Som barn og teenager læste, skrev og tegnede jeg med en umiddelbar glæde. Der var ingen kulturelle interesser i familien, men jeg fik lov til at være i fred og søgte mod alt, der var anderledes. Jeg startede på min første kunstskole, da jeg var seksten, efterfulgt af yderligere kunst- og håndværksuddannelser samt studier i kunst, litteraturvidenskab og kreativ skrivning på universitetet. Mange siger, at ens eget kreative arbejde må vige, når man stifter familie – hverdagens trummerum og træthed kommer imellem. Men for mig forsvandt den spontane glæde ved at skrive og tegne et sted mellem kunstskolen og universitetet.

Det generede mig ikke så meget; næsten hele mit voksenliv har jeg arbejdet med kultur og andres kreativitet. Jeg har brændt for kultur, kunst og mærkelig kunst – ikke fordi jeg synes, at det, der er svært at forstå, nødvendigvis er bedre, men fordi jeg værdsætter det anderledes på samme måde, som nogle mennesker er gourmeter. Derefter fulgte nogle svære år. Da det var allermørkest, begyndte jeg at tegne og skrive igen. Det var ikke noget, jeg planlagde; der var ingen terapeutiske grunde eller behov for selvforbedring. Det var mere som at finde en glemt cardigan og tænke: "Nå ja, den her er jo fantastisk behagelig." Hvis jeg nu har et øjeblik for mig selv, vil jeg ikke lave andet end at sætte pennen på papiret. Det er det sjoveste, jeg ved.

Hvordan reagerede du, da du så pennene, og hvordan lærte du dem at kende?

Først skal det siges, at jeg er en materialenørd og flittig studerende. Jeg tager den taktile oplevelse af pen og papir meget seriøst. Derfor var min reaktion mere analytisk end kreativ. Jeg blev glad for, at der var en marker fra Talens Pantone og farveblyanten Chromaflow fra Derwent. Begge stod på min "vil-teste-liste." Jeg blev lettet over, at der var en fineliner med, og glædeligt overrasket over antallet af penselspidser. Fire ud af seks penne var fra japanske mærker, men jeg afholder mig fra at skrive en afhandling om forskellige japanske pennefirmaer. Jeg forstår, at dette ikke er det rette forum, men det giver en idé om, hvor lidt opmuntring der skal til, før jeg føler mig fristet til at trække nogen med ned i samme kaninhul.

Sammenfattende var det omtrent de penne, jeg havde forventet, men jeg havde ikke regnet med, at farveskalaen ville være så begrænset. Jeg troede, at der ville være en kontrastfarve til den varme palette, men det var kun i de to lyserøde penne, at der var antydninger af blå. Det var ikke noget, jeg blev skuffet over, men snarere motiveret til at finde ud af, hvad jeg kunne skabe med det.

Kan du fortælle lidt om dit værk og tankerne bag motivet?

Motivet gav sig selv gennem farverne på pennene. Jeg vidste straks, at jeg ville tegne en illustration baseret på et foto, jeg tog af min datter en septemberaften for et par år siden. Tidligere på dagen havde vi været ude for at købe sko til efteråret, og hun havde valgt et par seje støvler, der skinnede som en nystriglet pony i aftenskæret. Jeg tænker, at kunst – i ordets bredeste betydning – opstår i overgangen mellem det velkendte og det ukendte. Jeg tager ofte udgangspunkt i billeder, og den største fornøjelse er at arbejde, indtil jeg gennem tegningen har skabt noget, der ikke fandtes i det oprindelige billede.

Hvordan så din kreative proces ud?

Da jeg var ung, doven og utålmodig, lavede jeg aldrig – eller meget sjældent – skitser eller forstudier. Jeg kastede mig direkte ud i det, der skulle være det færdige resultat, og tænkte på den "kunstneriske proces" som en slags naturkraft, der enten førte til et godt værk eller et dårligt værk. Hvorfor lave det om, når man kan lave noget nyt? Kunstnerisk kvalitet kunne kompenseres med snak og en flot ramme. Nu er jeg blevet mere moden og har derfor lavet en liste til mit yngre jeg over, hvorfor det er en god idé at lave mange skitser. Tilfældigvis beskriver den også min kreative proces.

Grunde til at lave mange skitser

1. Fordi tegningen ikke overføres med tankekraft. Der er en masse neurologiske processer, nervesystem, muskler, blodgennemstrømning og motorik (for at nævne nogle), der skal arbejde sammen, før skitsen begynder at ligne det, man forestiller sig.
2. Fordi resultatet ikke bliver, som man havde tænkt. Man ved ikke, hvad man tror, man ved, før det er lavet.
3. For at få det, man skal tegne, til at "sætte sig i hånden". Gentagelse slår viskelæderet, og repetition giver linjerne liv.
4. For at man i ro og mag kan fokusere på forskellige dele uden at bekymre sig om helheden.
5. Fordi det ofte ikke er oplagt, hvilket format eller hvilket papir der passer bedst.
6. For at opbygge et forhold til pennene. Deres personlighed er ikke hugget i sten. De kan både se ud og opføre sig anderledes, når de får lov til at mingle med forskellige materialer og underlag.
7. Fordi det er sjovere at være midt i noget end at afslutte noget.

For dem, der ønsker at vide de tekniske detaljer, er tegningen lavet på Crevides Bristolpapir. Motivet blev meget svagt skitseret med farveblyanten fra Derwent og derefter med pennen fra Tombow. En af grundene til, at jeg var sparsom med farveblyanten, var, at jeg oplevede, at voksen forhindrede de andre vandbaserede penne i at blande sig. Tegningen er opbygget lag på lag, fra lys til mørk, med undtagelse af Chromaflow, der blev tilføjet sidst på grund af dens høje voksindhold. Den mest anvendelige pen var Tombowen, som jeg blandt andet brugte til at skabe dybde eller dæmpe toner, gøre visse penne vådere eller mere flydende og skabe blødere overgange.

Hvad var den største udfordring ved konkurrencen?

Den absolut største udfordring viste sig at være at spidse farveblyanten Chromaflow fra Derwent. Spidsen knækkede, uanset hvilken blyantspidser jeg brugte, eller hvor skarpt bladet var. Jeg foretrækker lange spidser, men måtte nøjes med korte, hvilket også betød, at spidsen blev stump hurtigere, end jeg ønskede. Jeg brugte sandpapir mellem spidsningerne for at bevare spidsen.

Har du nogle tips til at komme ud af en kreativ blokering?

Alt afhænger af blokeringen, hvor længe den har varet, og om man overhovedet skal bryde ud af den. Et generelt råd er at håndtere sin skabertrang med ømhed. Det er et lys, der nogle gange kan have brug for en skærm – både mod verden og ens egne ambitioner. Min tilgang er, at jeg ikke gør noget ved mine blokeringer. Det fungerer for mig, fordi hverken min identitet eller indkomst er afhængig af, at jeg skal præstere. Men hvad er det for et råd? En ting, man kan gøre, er at forsøge at opleve uden at dømme. For eksempel kan man se en film, læse en bog, spise et måltid eller scrolle uden at tænke over, hvad man synes. Det er ingen garanti for at blive mere kreativ, men ofte bliver resultatet, efter lidt tid, mere uforudsigeligt.

Er der nogle af pennene, du kunne lide ekstra meget og vil bruge igen?

Jeg har ikke opgivet håbet om Derwents Chromaflow, måske fik jeg et mandagseksemplar? Jeg kunne også godt lide markeren fra Royal Talens. Kvalitetsmæssigt syntes jeg ikke, den skilte sig ud fra andre markers i samme prissegment, men jeg gætter på, at prisen til dels skyldes licensaftalen med Pantone. Pantone er jo både en virksomhed og et farvesystem, hvilket er nyttigt, hvis man vil overføre det, man tegner, til et andet materiale. En anden fordel er, at Pantone kan konverteres til NCS, hvilket gør det nemt at finde farvekoden. Desuden er påfyldningen på flaske og kan derfor bruges som enhver anden flydende farve.

Hvad vil du købe for gevinsten? Har du nogle favoritprodukter, du vil anbefale?

Det, jeg længe har ønsket mig, er et ordentligt lysbord og et par solide arbejdslamper. Skal jeg være ærlig, er jeg stadig overvældet over prisen. Mit materialenørderi har måske sin oprindelse i følelsen, men jeg har gjort det til en æressag, at dyrt ikke nødvendigvis er det samme som bedst. Det er, hvor fjollet det end lyder, en glæde at finde en god pen. Al ære til min trofaste BIC Cristal, men nu kan jeg teste Rotring. Hvem ved? Måske føler jeg mig inspireret til at dele mine erfaringer på Instagram?

Hvad var din reaktion, da du fandt ud af, at du havde vundet?

Jeg har kun vundet en konkurrence én gang tidligere i livet, dengang var jeg otte år og vandt et kaffeservice. Derfor er det at vinde forbundet med skuffelse og en snert af skam over at være utaknemmelig. Jeg havde ikke forventet at vinde. Jeg kan kun beskrive min reaktion som et "glædeschok", et udtryk jeg indtil nu har været skeptisk overfor, ligesom "vildt glad". Men jeg forstår nu, at de er nødvendige for at beskrive graden af overraskelse og lykke. Jeg kunne kun læse den første linje i e-mailen, hvorefter min mand måtte læse den flotte begrundelse op, mens jeg udtrykte glæde på alle mulige, men lige så uværdige måder. Jeg tog mig først sammen, da teenageren kom ud af sit værelse og med sin altomfattende viden om internettet erklærede, at "jeg nok var blevet scammed".