Vægmaleri

– Da jeg blev bedt om at lave et vægmaleri hos Klco i Varberg, havde jeg aldrig gjort det før. Men som med de fleste ting, jeg foretager mig, var min holdning: Hvor svært kan det være? Jeg vidste, at væggen var omkring 5 meter bred og uendelig høj, og at den var malet lyserød. Jeg kan godt lide at arbejde med akrylmaling, der er hurtigtørrende og dækker godt.

– For at kunne udføre arbejdet så gnidningsløst som muligt, valgte jeg ikke at dække hele væggen med maleriet, især når det var så vældig højt. Jeg ønskede heller ikke nogen tydelige afslutninger eller kanter i billedet. Jeg havde to dage til det, så der var også et vist tidspres involveret.

– Så var det bare at begynde! Jeg skitserede et ansigt direkte på væggen (opdagede også til min rædsel, at jeg havde glemt at medbringe et viskelæder, så det skulle simpelthen være fint med det samme). Jeg brugte et fotoforlæg for at få det så godt som muligt. Jeg skitserede frit i hånden, men hvis du vil, kan du bruge en projektor eller overhead til at få motivet op på væggen.

– Så var det bare at begynde at male! For at få ansigtet til at blande sig sammen med væggen, og igen for at undgå lige kanter og afslutninger, lod jeg hendes trøje løbe ud. Også noget jeg ikke testede forinden, men fulgte mine fornemmelser, og det viste sig at være godt! Da portrættet var færdigt, fortsatte jeg med en strand på den anden side af væggen. Her satte jeg tempoet op og kørte videre helt med frihånd og malede direkte på væggen, uden skitse nedenunder.

– Det er lidt svært at male så stort, tricket er at gå tilbage og kigge OFTE, så du kan se, at du er på rette vej. Et andet aspekt ved at male en væg er det faktum, at folk ser på, hvornår du arbejder, men det skal du prøve at se bort fra så meget som muligt. For at binde motivet sammen, så jeg endte med at lave en stor mørkerød cirkel ganske højt oppe på væggen, for at trække blikket opad og for at få følelsen af ​​rum og højde i maleriet.