Har du nogensinde undret dig over, hvordan den flotte illustration blev til? Hvordan opstod idéen? Om det begyndte med en note eller en af de der "hurtige skitser", man lige ridser ned på en serviet i et pludseligt anfald af inspiration. Illustratoren Anna Pers Bräcke fortæller om sit kunstnerskab og viser de skitser, der er udgangspunktet for de fantastiske illustrationer "Jätten som blev liten".


Anna, hvor finder du din inspiration?
Nogle gange føles det som om min hjerne aldrig holder pause, og ofte har jeg brug for at skrive sætninger ned på min telefon eller lave en hurtig skitse i mit skitseblok, eller på en kuvert eller et andet stykke papir, der lige er ved hånden. Jeg bliver inspireret af musik, andre illustratorer, bøger, film, naturen og mennesker.
Når jeg har idétørke, kan jeg have brug for at gå en tur, eller også leder jeg efter billeder, der berører mig og kan sætte tanker og idéer i gang. Det kan også hjælpe at gå på museum eller bibliotek for at kigge i bøger. For mig handler det ofte om at åbne sindet og indse, at alt er muligt. I et billede kan alt ske, det er mig som illustrator, der bestemmer, hvad der er muligt. For mig er illustration kommunikation.
Hvilke materialer bruger du?
Når jeg illustrerer, bruger jeg Polychromos-blyanter fra Faber Castell. Jeg synes, de har en passende blød spids og en god farvegengivelse. Når det gælder fineliners, bruger jeg næsten udelukkende Micron 0,05 og 0,2. Når jeg skitserer, bruger jeg Pentel Graphgear 1000 0.3 med 2H-stift. Ellers bruger jeg ofte Staedtler Mars Lumograph i 4H, 2H, HB, 2B og 6B.
Mit yndlingsviskelæder er knetgummiet fra Staedtler. Jeg er også glad for viskelæderpennen MONO Zero fra Tombow, da den gør det nemt at viske små detaljer. Til at viske pigment fra farveblyanter bruger jeg en Battery Eraser, da den visker effektivt uden at ødelægge papiret.
Når det gælder farve, arbejder jeg med gouache og akvarel fra Winsor & Newton. Jeg kan både lide at tegne og male på Saunders-Waterford varmpresset akvarelpapir 300 g. Det har en overflade, der er glat uden at være blank. Det er egentlig et akvarelpapir, men jeg synes, det fungerer glimrende til farveblyanter også. Som skitseblok veksler jeg mellem Leuchtturm1917 180 g og Moleskine Sketchbook 165 g.


Kan du beskrive din skitseproces?
Min skitseproces kan se lidt forskellig ud, men oftest laver jeg meget hurtige skitser, der kun tager et par sekunder. Jeg laver dem som små thumbnails, og ofte kan det være svært for andre at se, hvad jeg har tegnet. For mig fungerer de som huskenoter. Jeg plejer også at skrive nogle stikord ned om, hvordan jeg har tænkt. Nogle gange laver jeg skitser, der tager lidt længere tid, hvor jeg også bruger farve. De er stadig enkle, men giver et tydeligere billede af mine tanker.
Derefter tager jeg et foto af dem og overfører til enten min iPad eller til Photoshop, hvor jeg fortsætter med at tegne. Når billedet er i Photoshop, begynder jeg med at lave outlines af skitsen. Derefter bruger jeg som regel kun én og samme digitale pensel til at tegne alt. Jeg vil så tæt på den traditionelle tegneproces som muligt, selvom jeg arbejder digitalt. Jeg farvelægger på samme måde, som jeg ville gøre på papir.
Jeg begyndte at arbejde sådan under mit afgangsprojekt, hvor jeg skulle lave en billedbog uden tekst på ca. 36 sider. Det krævede enormt meget tid, og ved at arbejde digitalt sparede jeg tid. Alligevel er det aldrig helt det samme som at kombinere forskellige materialer, hvor fejl kan opstå og blive en del af nerven i en illustration.
Hvad har hjulpet dig i din udvikling?
Det, som jeg tror har været vigtigt for min udvikling, er hele tiden at holde gang i tegningen. At lade sig inspirere af andre og analysere deres billeder, at forstå hvordan et billede kan bygges op, for eksempel komposition og farvevalg. Tidligere var jeg bange for farver. Men jeg opdagede, at mange af de billeder, der tiltalte mig, var fulde af farver. Under mit udvekslingsophold på Rhode Island School of Design lærte jeg en masse om både farve, komposition, billedets opbygning og dets kommunikative styrke. Der begyndte jeg også at give farven mere plads, og i dag elsker jeg at bruge farver i mine illustrationer.
Det har også været vigtigt for mig at diskutere illustration med andre. Det har hjulpet mig med at forstå, hvorfor jeg kan lide visse illustrationer mere end andre, hvilket igen er nyttigt i mit eget arbejde. Nu lyder det næsten, som om jeg kun analyserer billeder, men sådan er det ikke. Det ligger i baghovedet, og nogle gange må jeg tage et skridt tilbage for at forstå, hvorfor noget skurrer i et billede, eller når jeg skal træffe beslutninger om, hvordan jeg skal fortsætte. I tegningen og maleriet finder jeg ro, glæde og drivkraft. Der er intet andet, jeg hellere vil end at skabe illustrationer, der fortæller, berører og påvirker.
Anna Pers Bräcke


