Søg

Lær mere om Stippling med kunstner Julia Koceva.

Hvad er Stippling egentlig? Stippling betyder, at man gennem små prikker skaber mønstre, der simulerer forskellige grader af lys og skygger i det, der bliver portrætteret. Stippling adskiller sig fra pointillisme, hvor skaberen bruger forskellige farver fra paletten til at simulere en blanding af disse på papiret / lærredet. George Seurat betragtes som fader til pointillismen, også kaldet divisionisme, i 1800-tallets Frankrig. Der er eksempler på stippling så tidligt som i 1510'erne af Giulio Campagnola, der anvendte teknikken til gravering.

Julia, hvilke materialer bruger du?

For at skabe mine kreationer bruger jeg Rotring Rapidograph 0,1 mm på akvarelpapir fra Arches. Rotring Rapidograph er en fineliner med blæk på en patron.

De udskiftelige patroner gør det nemt at arbejde med. Pennen består af en slidstærk krop og forkromet spids. Ud over den 0,1 mm spids, som jeg selv bruger, kan du vælge mellem en række forskellige størrelser af spidsen, alt efter dine egne ønsker. Ved at bruge den tyndeste spids, som Rotring Rapidograph tilbyder, øger jeg også graden af ​​realisme på denne måde.

Hvorfor har du valgt at arbejde med denne teknik?

Jeg bruger stippling-teknikken til at opnå den størst mulige grad af realisme og forholdet mellem lys og skygger. Stippling er et pirrende koncept, synes jeg, for i stedet for at tegne en cirkel med en simpel bevægelse, tegner du den eksempelvis ved at placere prikker og skabe illusionen af ​​en cirkel. Teknologien giver beskueren mulighed for at udfylde hullerne og skabe et komplet billede af produktet. Jo længere afstand du har fra det arbejde, du ser, jo mere realistisk ser det ud. Nogle gange opfattes de enkelte prikker ikke, hvis du ikke kigger nøje efter.

Hvordan går du til værks, når du skaber, trin for trin?

Når du vil begynde at oprette et værk ved hjælp af denne teknologi, kan du gøre det på flere måder. Når du har en skitse eller en idé om, hvad du vil skabe, kan du begynde at "afmærke" del for del. Dette er måske den nemmeste måde at starte på, især hvis du også bruger "grid-metoden". Grid-metoden betyder, at du tegner ved hjælp af et gittersystem for at få de korrekte proportioner.

Når jeg skaber mine værker, begynder jeg som regel med at identificere den lyseste del af tegningen, såkaldt negativ overflade, en overflade inden for et større område. Ved stippling skabes de fleste effekter afhængigt af, hvor meget negativ overflade du efterlader. Jo flere prikker du bruger og jo tættere en placering af disse, du har, jo mere reducerer du kontrasten i dine værker. Når du bruger færre prikker, dvs. en større andel negativ overflade, jo lysere og mere fremtrædende opfattes overfladen.

Jeg placerer mine prikker i rækker og lag. Jeg placerer normalt prikkerne som to søjler, indtil hele overfladen, jeg vil tegne på, er dækket af et lag prikker. Jeg lægger normalt omkring 2-3 lag til de lyseste dele. Derefter "bygger" jeg med prikker for at skabe de mørkere dele. Jo flere lag - jo mørkere er illustrationen. Processen er langsommelig og metodisk, men jeg synes personligt, at den giver øget kontrol over arbejdets udvikling og en meget jævn og glat overflade.

Øvrige tips?

Når du vil skabe tekstur i Stippling, er det vigtigt at identificere, hvor du tror, ​​at lyset lander på det objekt, du tegner. Teksturen tegnes ved at markere den negative overflade ved hjælp af flere prikker, så du skaber illusionen af ​​en skygge. En tegning med flere prikker og mindre negativ overflade opfattes normalt som en højere grad af tekstur.

Hvis du vil tegne et landskab eller skabe perspektiv i dit kunstværk, skal du huske, at det, der skal opfattes som tættere på beskueren, skal tegnes med større skarphed end det, der skal opfattes som baggrund.

Når det gælder valg af underlag til Stippling, findes der egentlig ubegrænsede muligheder. Som tidligere nævnt tegner jeg på papir fra Arches. Det er et meget tykt papir i bomuld med meget struktur. Arches tilbyder en række tykkelser og teksturer på deres papirer. I mine værker stræber jeg efter realisme, men også en "glathed", så synes jeg, at prikkerne smelter pænt sammen i overfladen, jeg arbejder på. Prikkerne bliver mindre fremtrædende som individuelle enheder, hvis du ikke kigger nøje efter. Hvis du derimod vil skabe illustrationer med høj præcision og skarphed, kan et glattere papir tænkes som en overflade.

Julia Koceva
Log ind

Choose your location